Når børn føler sig efterladt – en helt almindelig dag

Det gør noget ved os, når vi ser børn og unge stå alene med svære følelser. Og det sker oftere, end vi tror. I løbet af en helt almindelig dag kan børn opleve at blive overset, misforstået eller føle sig efterladt – både i skolegården, hjemme og i fritiden. Det sætter sig. Ikke bare i deres trivsel, men i deres mod på livet. Derfor er jeg optaget af, hvordan vi som voksne – forældre, pædagoger og lærere – kan støtte børn i at finde ro i uro. Ikke ved at fjerne alt det svære, men ved at give dem redskaber til at håndtere det. Selvberoligelse er ikke en luksus – det er en livsnødvendig færdighed. Og den kan læres.

Jeg arbejder med børn og unge, der kæmper med ufrivilligt skolefravær, stress og eksamensangst – og med de pårørende, der ofte står alene med bekymringerne. Naturen spiller en central rolle i mine forløb. Den giver plads til refleksion, regulering og genforbindelse – både med sig selv og med andre.

Ensomhed er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi skal tage alvorligt

Selvom jeg trives i mit eget selskab og nyder stilheden, ved jeg, at ensomhed kan føles tung og uoverskuelig – især når den ikke er selvvalgt. Derfor arbejder jeg aktivt med at skabe rum, hvor mennesker kan mødes, spejle sig i hinanden og finde ro i det, der er.

Jeg holder oplæg om KUNSTEN AT VÆRE ALENE – en tilgang, der handler om at styrke evnen til at stå stærkt i sig selv, uden at føle sig forkert. Og indimellem inviterer jeg til events, der bryder ensomheden og skaber fællesskab – både i naturen og i samtalen.

Hold øje med 📌OPSLAGSTAVLEN – måske er der noget, der taler til dig eller én, du holder af.

Kh Lise